Klimavejen bliver løbende rullet ud til svenske og tyske griseproducenter. Vi vil desuden begynde at få danske og svenske malkekvægsbedrifter med og teste og tilpasse Klimavejen for ungtyre i Sverige og polske slagtegrise.
En unik opsætning
Gennem Klimavejen deler landmændene deres produktionsdata og forskellige ESG-data med Danish Crown og får til gengæld individuelle klimaaftryksberegninger sammenlignet med et Danish Crown landsgennemsnit.
De indsamlede data indarbejdes i vores Scope 3-beregninger, som dermed bliver mere præcise. Dette hjælper os med at nå vores fælles mål om at reducere klimapåvirkningen på bedriftsniveau.
Hvad består Klimavejen af?
Grise- og kreaturproducenter på Klimavejen indsamler og registrerer systematisk data og informationer om deres bedrift med fokus på nedenstående parametre. Parametrene, der anvendes af de enkelte landmænd til at indsamle data, afhænger pt. af land og dyretype.
Klima
- Produktionseffektivitet
- Fodersammensætning
- Produktion af foderafgrøder
- Staldsystemer og teknologier
- Gyllehåndtering og biogas
Socialt ansvar
- Arbejdspladsvurderinger
- Ansættelseskontrakter
Dyrevelfærd
- Sygdomme og dødelighed
- Brug af antibiotika
Trinvis udrulning
I 2022/23 fortsatte vi udrulningen af Klimavejen med fokus på svenske og tyske griseproducenter, og vi fortsatte samarbejdet med relevante brancheaktører i forskningsprojekter om fremtidens klimaløsninger.
Fremtidig udrulning
Fremover vil vi fortsat inddrage de svenske og tyske griseproducenter i Klimavejen sammen med andre dyretyper og lande, og vi vil fortsætte udviklingen og implementeringen af køreplaner for opfyldelse af reduktionsmålene for Scope 3-udledninger.
Mål
I 2025 vil 100 procent af vores andelsejere og kontraktleverandører af slagtedyr i Danmark, Sverige, Polen og Tyskland være en del af Klimavejen.
Verdensmål
Vi støtter mål 2.4, 13.3 og 15.2 ved at fremme bæredygtige fødevareproduktions, robuste landbrugsmetoder samt bæredygtig forvaltning af naturressourcer.